Hvem er jeg?
Mit navn er Amalie Rostrup Müller, jeg er uddannet med en bachelor i international kommunikation, samt en kandidat i interaktive digitale medier. Fem år på universitet har givet mig en solid forståelse og indsigt i marketing generelt – men med særligt fokus på den digitale verden. Samtidig er jeg enormt fokuseret på æstetik, der for mig er en forudsætning for succesfuld branding.
Jeg ser mig selv som en kompromisløs æstetiker. Med flair for grafisk design og gennemført branding. En virksomhed med ildsjæle bag fortjener at bringe sjælen frem og blive set. Blive husket. Og blive valgt til. Det er dét, jeg brænder for. Og kan jeg mærke, at du også brænder for dit virke, så er vi uden tvivl et godt match.
Jeg bor og holder til i Aalborg, men betragter hele Danmark som min arbejdsplads.
