Skip to main content
Category

Logodesign

NYT LOGO: HVAD KAN DU FORVENTE?

Nyt-logo

Dit logo skal være anvendeligt

Når jeg designer logoer, har jeg ikke kun fokus på det visuelle – at skabe et æstetisk flot logo. Logoet skal også være funktionelt og anvendeligt, så det fungerer i mange forskellige sammenhænge. Baseret på mit eget logo, vil jeg  visualisere og simpelt beskrive dette nedenfor.

Primært logodesign

Dette logo skal betragtes som dit primære logo, som oftest ses som det først i toppen af din hjemmeside. Det er her, jeg forsøger at få så meget info med om din virksomhed ved fx. at kombinere grafik og tekst.

Logo-Soul-Made

Sekundært logodesign

Dit sekundære logo minder meget om det primære logo, dog med mindre tekst. I tilfældet med mit eget logo, har jeg her fjernet den beskrivende tekst “FOR YOUR BRAND”. Jeg bruger faktisk oftest mit sekundære logo.

Logo-Soul-Made

Varemærke

Denne variation har primært fokus på grafik, og fylder noget mindre end det primære og sekundære logo. Dette logo fungerer godt som fx. profilbillede, hvor der ikke er plads til et logo med tekst.

Varemærke-logo-Soul-Made

Favikon

Et favikon er det lille logo, der er placeret til venstre på din hjemmesides browser-fane. Ændrer man ikke selv dette favikon, vil der automatisk vises et lille WordPress-logo. For at skabe den røde tråd, er det derfor vigtigt at huske et logo dertil også. I mit eget tilfælde, er det magen til mit varemærke-logo.

Favikon-logo-Soul-Made

Formater

Når vi er i mål med dit logo, modtager du alle variationer i forskellige formater:

  • EPS: Den originale masterfil af dit logo
  • PDF: Filer til tryk på tøj, på biler, skilte, tryksager, merchandise osv.
  • PNG: Transparente billedfiler til dokumenter, e-mail signaturer osv.
  • SVG: Skalérbare vektorfiler som altid vil stå skarpt på din hjemmeside

Tak fordi, du tog dig tid til at læse med.

soul-made
51884043 amalie@soul-made.dk
51884043
Send mail