Skip to main content
Category

Sociale medier

UNDGÅ WAR-WASHING PÅ SOCIALE MEDIER

war-washing-branding

Der er krig i Ukraine, og det har der efterhånden været i noget tid. Alligevel minder hverdagen i Danmark mere eller mindre om den, som vi kender. Som virksomhed kan man derfor blive i tvivl om do’s and don’ts på de sociale medier, hvor man ofte støder på medfølende opslag, økonomiske indsamlinger osv. For at undgå war-washing er der her nogle spørgsmål, der kan være gode at stille sig selv, for på den måde at bevare og passe på dit brands troværdighed.

Har du en relation til Ukraine? 

Hvis din virksomhed har en relation til Ukraine, bør dette kommunikeres tydeligt med fokus på, hvad der konkret gøres for at hjælpe Ukraine og dens befolkning. Dette skal ikke være en beskrivelse af, hvilken holdning eller følelse din virksomhed sidder med. Nej, det skal være et bevis på reelle handlinger, der gør en forskel.

Netto valgte eksempelvis tidligt at sætte prisen ned på 40 basisvarer i butikker tættest på den polsk-ukrainske grænse.

Kan du gøre en reel forskel?

Har du mulighed for at hjælpe Ukraine økonomisk eller via restriktioner, er dette også tiltag, der kan gøre en reel forskel – og som bør kommunikeres.

Telmore har eksempelvis valgt at tilbyde alle kunder fri tale/SMS mellem Danmark og Ukraine. Og IKEA lukker helt ned for salget i Rusland. 

Er din virksomhed et holdningsmedie?

Ejer du en virksomhed/medie, der lever af at udtrykke holdninger, bør du overveje din strategi på SoMe grundigt. Her kan det nemlig sende de helt forkerte signaler, hvis opslag pludselig opfattes som “ligegyldige” i en tid, hvor nyhederne primært omhandler Ukraine.

Femina oplevede eksempelvis stor kritik, da de lige efter krigens start delte et opslag om Mary og Kates evner til at gå i høje stiletter på brosten. Hurtigt efter “shit stormen” delte de et opslag omhandlende ukrainske kvinder. 

Vil du undgå war-washing?

Tilhører din virksomhed ikke nogle af de ovenstående grupper, bør du overveje, hvorvidt du skal kommunikere om krigen i Ukraine. Gør man det, uden at gøre en forskel, er man nemlig godt i gang med at “war-washe”.

Du kender måske begrebet green-washing – når virksomheder rider med på den grønne bølge uden at gøre en egentlig forskel? Det er samme problemstilling her, blot med krig i fokus.

Når et standpunkt bliver til ren forretning, begynder din branding at klinge hult. Og når det først går op for dine kunder, følgere osv. kan det have store konsekvenser. Så pas på. Hold dig til dét, hvor din virksomhed faktisk gør en forskel. Også selvom du personligt har en stor medfølelses for den Ukrainske befolkning – så hold den privat, hvor du kan gøre, sige og dele præcis det, du vil.

Bør du dele et godt tilbud?

Ja, det kan du sagtens. Selvom de gule bjælker fylder meget i denne tid, er nogle af de opslag med bedst performance på SoMe helt “almindelige” opslag med gode tilbud, konkurrencer osv.

Husk, at rette fokus mod det, du kan ændre. Krigen kan ikke stoppes eller gøres mindre brutal ved, at din virksomhed ikke deler opslag på SoMe. Det er ikke dér, fokusset skal ligge. Fokusset skal ligge de steder, hvor der er mulighed for at skabe reelle, positive forskelle.

Tak fordi, du tog dig tid til at læse med.

soul-made
51884043 amalie@soul-made.dk
51884043
Send mail